Ræverødt budgetforlig i Gentofte

Det var underholdende at overvære dagens budgetmøde i kommunalbestyrelsen i Gentofte.

Venstre og Radikale blev mobbet for at stille spørgsmål og ændringsforslag, med det sigte at være økonomisk ansvarlige. Socialdemokratiet og SF roste budgetforligets bestemmelse om, at skatter og afgifter ikke kan sænkes de næste 4 år - samtidig med, at de glædede sig over de mange sociale tiltag budgetforliget indeholder.

På de konservative rækker sad alle og samtykkede. En grotesk situation at konservative i Gentofte fremligger et knaldrødt budgetforlig - men overraskende er det at konservative samtidig nægter at lytte og forhandle om besparelser i kommunen.

Jeg må konkludere "konservative i Gentofte er ikke et borgerligt parti".

Jeg vil ikke bo på plejehjemmet
Det er nu min 2 dag i praktik på plejehjemmet og jeg har besluttet at her vil jeg ikke bo, når jeg måske ikke kan klare mig selv længere!
Ikke på grund af personale - jeg synes alle er søde og bidrager til at yde den pleje og omsorg de ældre har brug for.
Men det er ikke et HJEM det er en institution - eller en blanding af et hospital og en ventesal.
En beboer sagde til mig "Tiden er gået - her sker ikke noget - jeg venter kun på Sankt Peter åbner døren så jeg kan komme hjem" Det gjorde stort indtryk på mig. men jeg forstår det godt - Alt bliver ordnet. det eneste en beboer skal gøre er at sove, spise mad og tage medicin. Resten ordnes af personalet. Naturligvis er ikke alle opgaver beboerne kan klare - men hver især er jeg sikker på at mange gerne vil medvirke til at ordne blomster, dække bord, bage, vaske, stryge, lave kaffe eller i det mindste lave det de holder af om det så er at hækle grydelapper, samle puslespil eller lege med racerbane.
De kommende dage vil jeg samle flere indtryk og håber jeg når ugen er gået kan definere et plejehjem jeg gerne vil bo på.

MIn første dag på plejehjem.
Som forberedelse til arbejdet i kommunalbestyrelsen har jeg truffet aftale om 1 uges praktikophold . Jeg er fyldt med gode indtryk efter min første dag, hvor jeg synes personalet gør meget for at passe og pleje beboerne.
Den afdeling jeg er tilknyttet har en meget høj gennemsnitsalder og mange demente. På trods heraf er dagen fyldt med mange sjove og hyggelige oplevelser med de ældre.
På cykelturen hjem tænkte jeg meget over "Hvad kan der gøres for at plejehjemmet bliver mere hjem og mindre institution?"
Det er en stor opgave og der er naturligvis mange hensyn til hygiejne, sikkerhed, arbejdsbestemmelser m.v., der sætter begrænsninger. Men det vigtigste må være at beboerne betragter det som et hjem og ikke som en institution.
Hvad mener du?

Må jeg så få min frihed tilbage?

Den personlige frihed er ukrænkelig står der i Grundloven.
Men hvad betyder personlig frihed?

Gyldendal siger:

personlig frihed, overbegreb for en række forskellige friheder og rettigheder, hvis formål er at sikre individets integritet og frie udfoldelse uden risiko for at blive underkastet statslig regulering og tvang. Centralt blandt disse rettigheder er retten til selv at vælge sit opholdssted og bevæge sig i normal kontakt med omverdenen.

Den skal lige gentages "uden risiko for at blive underkastet statslig regulering og tvang"

Alstå hvis Gyldendal har ret, så er min grundlovssikrede frihed en sikkerhed for at staten ikke regulerer og tvinger mig til noget.

Nu bliver det svært. Kan jeg mon komme i tanke om noget, hvor staten regulerer?

Radikale spiller hasard med Danmarks fremtid

Når jeg er ude til diverse paneldebatter, hører jeg ofte følgende mantra blive gentaget igen og igen af radikale deltagere:
” I 10 år har VKO undladt at gennemføre reformer, og i stedet ladet økonomien sande til. Derfor skal DK have en ny politisk ledelse med Helle Thorning som statsminister og en ansvarlig økonomisk politik.” Uanset hvor mange gange dette udsagn bliver gentaget, giver det ikke mere mening af den grund. 

Det er korrekt at VKO må påtage sig ansvaret, for at have ført en skadelig økonomisk politik efter alle socialdemokratiske forskrifter. Men den nye politiske ledelse som de radikale ønsker har højt og helligt svoret, at gøre det endnu værre end den nuværende regering.  Den går til valg på at øge verdens tungeste skattebyrde og lade en i forvejen stor og bureaukratisk offentlig sektor, lægge beslag på en endnu større del af den produktive økonomi. 

Som prikken over iét har S/SF bebudet, at den tilbagetrækningsreform som R indgik med VKO, vil blive brugt til at finansiere nyt offentligt overforbrug. Dermed er man jo lige vidt. 

De radikale stikker derfor deres vælgere blår i øjnene når de peger på Helle T som statsminister og samtidig foregiver at kunne garantere en ansvarlig økonomisk politik. De 2 størrelser er ganske enkelt uforenelige.

Nogle radikale vil måske hævde at de ved at pege på S/SF kan få indrømmelser på udlændinge politikken. Men er de radikale vitterlige villige til at gamble med dansk økonomi, og dermed det land vi skal give videre til de kommende generationer, for til gengæld at få enkelte indrømmelser på udlændingepolitikken? 

Hvis det er tilfældet synes jeg Margrethe Vestager skal melde dette klart ud. Så må de jo se om deres vælgere er enige i denne prioritering. 

Det kunne være fedt at købe en Harley...

Den mulighed har meget få danskere. Og kigger vi os omkring i verden er det tankevækkende, hvor voldsom en beskatning vores privatbilister – og motorcyklister – udsættes for.

Det er en efterhånden desværre kendt sag, at danskerne har lært at leve med bilafgifter der tredobler prisen på køretøjer i forhold til andre lande. Den reelle sammenligning er faktisk endnu værre, for stort set alle skal finansieres deres køretøj via de penge som tjenes over topskattegrænsen. Og dermed er der tale om en mangedobling at prisen for køretøjer.

Rimeligt? Det syntes jeg ikke, og overskriften er faktisk ikke fiktion. Det var en amerikansk bekendt, som til denne sommer har købt en Harley. Bare som hobby. I Danmark vil en køber af den samme motorcykel skulle gøre dette som en større, strategisk privatøkonomisk overvejelse.

Selvfølgelig skal vi ikke være blinde over for de problemer, som der nu engang er forbundet med privatbilisme. Trafikpropper og miljøet. Men trafikpropperne er jo et eller andet sted selvregulerende, for du gider jo ikke køre når tidsforbruget bliver for højt  - og moderne biler bliver mere og mere miljøvenlige.

Men alligevel udsættes privatbilismen for hvad jeg faktisk syntes er en hetz. En urimelig hetz, for en lang række mennesker har jo et reelt behov for at kunne bruge bilen. Og hvad er der galt i at træffe netop dette valg? Et valg som i købet finansierer store dele af den offentlige trafik, som for en stor dels vedkommende på ingen måder er rentable.

Jeg syntes vi skal ændre tilgangen. Vi skal ikke længere forsøge at genere bilisterne mest muligt. For dem som tager bilen i dag gør det allerede af nød, og er det ikke af nød er det – i hvert fald i hovedstadsområdet – forbundet med væsentlige økonomisk og tidsmæssige omkostninger. Jeg tror at større forhindringer, og mere hetz mod bilejerne vil være en blokering for den fortsatte udvikling af samfundet. Erhvervslivet medarbejdere skal ha muligheden for at køre bil – og så er der også en grænse for hvor meget vi kan være bekendt at beskatte enkelte objekter.

Jeg syntes derfor vi skal kigge meget mere på hvordan vi skaber løsninger, fremfor forhindringer overfor bilejerne. Det syntes jeg er den bedte måde at udvikle infrastrukturen i Danmark på.

Hvad syntes du? Har du nogle Forslag til hvordan vi kan udvikle trafikken, og skabe bedre løsninger

Landmine i folks privatøkonomi

Lejeloven er i dag alt for kompliceret og bør forenkles. Nok tjener ejendomsadministrationerne penge på det, men det koster dyrt for samfundet, boligselskaberne og for folks privatøkonomi.

http://www.e-pages.dk/villabyerne/465/16

Hul i jorden - spild af dine penge ...

Flere sundvejene i Hellerup er nu for anden gang indenfor få måneder gravet op. Det vidner om en grotesk og respektløs økonomisk styring fra forsyningsselskaberne. Denne gang for at der kan installeres fjernevarme til borgerne. For få måneder siden var det udskiftning af vandledninger. Det er forbundet med særdeles store omkostninger at foretage gravearbejde i asfalt, hvorfor det er meningsløst at foretage to så relativt ens projekter med få måneders mellemrum. Hertil kommer månedlange trafikale problemer, samt de løbende gener som projekterne pålægger beboerne. Vejenes tilstand har i årevis været kritisabel som følge af manglende vedligeholdelse. Åbenbart er der ikke penge til vejvedligeholdelse. Men der er penge til to opgravninger  indenfor få månederu!

De her beskrevne anlægsprojekter er et desværre symptomatisk eksempel, der viser hvordan skatter og afgifter gør os til grin. Jeg vil arbejde for en langt mere resultatorienteret styring af det offentlige anlægsarbejder, som sikrer mindst mulig gene for borgerne, men også sikrer at borgerne får det højst mulige udbytte for de skatter og afgifter som borgene arbejder hårdt for at betale. Det skal ske via en mere strategisk planlægning, og en økonomisk styring som i langt højere grad fokuserer på effekten af de budgetter som er offentlig kontrolleret. 

Jeg har fået flere henvendelser fra bl.a. borger i København og Odense der oplyser om lignende vanvittig brug af borgernes penge.

Hvad synes du ? 

Farvel Bureaukrati

Den offentlige sektor er gennem årtier og skiftende regeringer vokset konstant. Danmark har en af verdens største offentlige sektor, som kræver både skattekroner og arbejdskraft. Vi skal naturligvis have en offentlig sektor, som giver danskerne tryghed og sikkerhed i deres dagligdag.

Men vi må erkende at den offentlige sektor er blevet for stor. Bureaukratiet har langsom sneget sig ind i de offentlig kontorer og medvirket til at sagsbehandlingstiden er blevet længere og længere. Bunkerne vokser og vokser. Det virker som om, at de mange bunker medfører en række nye arbejdsopgaver. Nemlig at besvare henvendelser og klager fra utålmodige borgere. Udviklingen gødes med et stigende antal love, regler og cirkulære. Hertil kommer kontrolsystemer og rapporteringspligt. Eksempelvis kan nævnes ”Vejleding i at give et håndtryk”.

Har du oplevet det offentlige bureaukrati?

Det offentlige må stå til ansvar overfor borgerne.

Har du overvejet tanken, om du på samme måde som skattevæsenet aftvinger dig en selvangivelse, burde kunne aftvinge den offentlige sektor en selvangivelse. Ganske enkelt en opgørelse over, hvad den offentlige sektor og staten har gjort for dig i et forgangne år. Du virker måske overrasket, og det understreger faktisk min pointe i dette blogindlæg.

For vi har glemt hvem der er til for hvem. Borgerne tjener ikke staten. Det er staten, som skal give borgerne fuld valuta for de penge som den beslaglægger i skat. Husk på, at du er tvunget medlem. Så respekten for dig burde være høj – og man burde nok fokusere på hvor meget du fik for dine penge. For det er jo dig som den offentlige sektor er bygget til og for. Det er dig der som skatteyder får beslaglagt en væsentlig – ja faktisk for de fleste over halvdelen – af din indkomst. Og er det så ikke mere end rimeligt at vi stopper op og spørger os selv – hvad får skatteyderne for deres penge?

Tanken er i hvert fald væsentlig, for når den offentlige sektor mangler penge reagerer den altid ved at stille dig og de andre skatteydere til ansvar. Så kan du vel også tillade dig – når du ikke engang betaler frivilligt – at få indsigt i hvad dine midler bruges til.

Det burde jo som udgangspunkt være sådan at der var et ligeværdigt forhold mellem stat og borger. Hvis staten mangler penge, så må den vise hvor problemet ligger. Har man brugt for meget på administration? Hvorfor har man ikke kunnet levere de ydelser man skulle? Med andre ord – når man konsekvent sender regningen videre til dig og de andre skatteydere, så er det da ikke mere end rimeligt at du har nogle faste målepunkter at gå efter.

Målepunkter er i øvrigt noget at det jeg tænker allermest på. Det skal være en af metoderne som sikrer, at det er staten som tjener dig – og ikke omvendt. Jeg vil derfor arbejde for nøgletal, som viser hvad DU får for dine skattekroner. For staten blev skabt for borgerne. Og derfor skal vi gøre op med den nuværende form, hvor overskridelse af budgetter blot sendes videre til skatteyderne uden en specifikation over hvordan pengene er anvendt.  Aktuelt vil jeg f.eks. gerne vide, hvordan Region Hovedstaden anvender de mange penge staten (skatteborgerne) betaler til regionen. Det er vist klart for os alle, at det ikke er skadestuerne der har fået ekstra bevillinger! Men hvad er det så? Vi må afkræve regionen en opgørelse over hvordan pengene er anvendt. Umiddelbart er jeg bange for, at der er anvendt rigtig mange penge på administration, fremfor optimering af behandling. Kender du svaret ? 

Oppositionen øger kørselsafgifter med kr. 2 Mia,.

Til stor skræk har jeg erfaret at S og SF ”lover” at skaffe 2 mia. kr. i ekstra indtægter ved at danne en betalingsring rundt om København. Provenuet skal anvendes til at nedsætte billetprisen til offentlig transport.

Det er da en god ide, at have ambitioner om at offentlig transport skal være billig. Imidlertid må fokus holdes på at udvikle den offentlige transport således at den bliver driftsøkonomisk billigere. Helt på samme vis som enhver anden erhvervsvirksomhed må udvikle og tilpasse produkterne således at forbrugerne oplever service og kvalitet for pengene. At nedbringe omkostningen med skatter og afgifter giver med sikkerhed ikke bedre driftsøkonomi- tværtimod.

Det er planøkonomisk tankegang at foreslå en betalingsring rundt om København. For at provenuet kan komme op i nærheden af de 2 mia. skal det koste mindst 30 – 40 kroner hver gang bygrænsen passeres.

En sådan ekstra afgift vil sikkert nok afholde nogle fra at tage bilen ind til byen, hvilket jo har været en mærkesag for S og SF gennem mange år.  Derfor har Borgerrepræsentationen også vedtaget skyhøje parkeringsafgifter.

Med en betalingsringsring vil fremtidens København blive en slags Østberlin før murens fald. Arbejdspladser vil rykke ud af byen og butiksdøden vil langsomt kvæle byen til fordel for omegnskommunerne og Malmø. Simpelthen fordi bilejere vil foretrække arbejdspladser uden for byen og søge til butikscentre udenfor København, hvor der endvidere tilbydes gratis parkering.

Må jeg anbefale oppositionen at tænke i planløsninger på en konstruktiv måde. Jeg forstår godt, at de mange biler opleves som et problem i visse del af byen. Men hvad har Københavns Kommune gjort for at løse det udover at stresse billisterne med både færre vejbaner og parkeringspladser ?

Det vil være oplagt at bygge en havnetunnel fra  Nordhavn til Holmen. På den vis vil bilister fra Nordsjælland, Østerbro, Emdrup, Gentofte, Bispebjerg, Søborg m.fl. spare masser af tid og Københavns Kommune vil opleve et kraftigt fald af gennemkørende trafik. Jeg er sikker på at bilisterne gerne vil betale kr. 25 for at spare 30 minutters transport hver vej.

Ligeledes vil det være oplagt at lade en privat aktør bygge et parkeringsanlæg ved Vesterport Station. Der er et kæmpebehov for parkeringspladser på grund af mange besøgende til Tivoli, Palads Biografen, Pumpehuset, Cirkusbygningen og rejsende med toget vil ligeledes have gavn af parkeringsanlægget.

Som vi kender det fra Oslo, er det en stor succes med trafik under jorden. Det er  hurtigt, sikkert og fri for sne. Hvorfor planlægges lignende ikke i København ?

Jeg er sikker på, at der er mange forslag til lignende forbedringer som kan gavne Københavns miljø  og ikke mindst spare bilisterne en masse energi og tid som kan bruges bedre.

Endelig vil jeg hilse Metroen velkommen i Hovedstanden og jeg glæder mig til udbygningen er færdig. Det er et godt tilbud om effektiv offentlig transport som er længe ventet. Imidlertid må byplanlæggere og politikere værne om danskernes frihed til selv at vælge den transportform der passer bedst, for at få dagligdagen til at fungere optimalt

Frivilligminister - nej tak

Mandag, den 4. april afholdte Ældre Sagen konference om frivilligt arbejde.

Det var en spændende dag med indlæg, workshops  og debat om frivilligt arbejde i fremtiden.

Helle Thorning Smidt afslørede i sit indlæg, at en eventuel Rød regering vil oprette et ministerium for frivillige. Desværre deltog hun ikke i det øvrige arrangement og fik derfor ikke indsigt i muligheder og faldgruber.

Der var bred enighed om, at fremtidens frivillige kommer til at betyde en vigtig rolle for velfærdssamfundet. Deter jeg helt enig i. Jeg arbejder selv som frivillig for Børns Voksenvenner og kender til den værdi det giver for såvel modtageren som den frivillige. Imidlertid mener jeg, at det vigtigste tema omkring frivilligt arbejde er, at det er lysten til atgive noget til et andet menneske der er det største motiv til at yde frivilligt arbejde.

Og så er det jeg falder ned af stolen når jeg hører at Helle Thorning har planer om at oprette et ministerium til at organisere det frivillige arbejde. I forvejen er det krævende for frivilligorganisationer, at indfri forventningerne til det offentlige med ansøgninger, statistikker, rapporter og dokumentation.  Mon der vil bliv mindre af det med et ministerium med embedsmænd der skal retfærdiggøre deres arbejde? Nej det bliver masser af skriftlige aftaler, cirkulærer og rapporter. Så organisationerne skal bruge endnu flere administratorer til at indfri kravene fra det offentlige. det kan man naturligvis betale sig fra ved at bevilge flere penge til frivilligt arbejde. Så får vi jo den vækst vi alle venter på. Det første problem er at Helle Thorning enndu ikke har finansieret det underskud vi allerede har. Men det største problem er at de frivillig skræmmes væk med alle disse forpligtigelser og aftaler. Lysten forsvinder!

Hvem gider arbejde som frivillig for at tilfredsstille systemet ?

Sundhedsbidrag går op i røg

Hvem har ansvar for, at sundhedsbidrag bruges fornuftigt ?
I forbindelse med kommunesammenlægningen, blev det besluttet at nedlægge amterne og erstatte disse af 5 regioner. Hovedformålet med de 5 regioner er, at drive hospitalsvæsenet.
Det er tankevækkende at de 4 regioner har en rød ledelse, der politisk arbejder imod regeringens anvisninger. De 4 regioner definerer et højt serviceniveau og kort ventetid for at spare på udgifterne til privathospitaler som følge af behandlingsgarantien. Dette er begrundelse for at der er ansat flere folk i regionerne.
Problemet er imidlertid, at de 4 regioner administrativt ikke formår at få patienter behandlet indenfor behandlingsgarantien, hvorfor en stor del af patienterne alligevel henvises til privathospitaler.
min påstand at vi som borger betaler en dyr pris.

Retro Planøkonomi
Det er tankevækkende, at det er muligt at anvende så mange penge og ressourcer på at modarbejde hinanden.
 Jeg mener at den eneste vej ud af dette økonomiske vanvid er, at den politiske indflydelse alene varetages af folketinget. Altså at det politiske regionsvanvid nedlægges.
Det kan simpelthen ikke forsvares at et land med 5.500.000 indbyggere har en politisk struktur som ødelægger muligheden for en effektiv sundhedssektor.


Min frygt
Jeg har stor frygt for, at Rød blok vinder næste valg. Det vil være et startskud til, at alle kræfter og penge bruges på at sikre en monopoliseret hospitalssektor og udrensning af alt hvad der hedder privathospitaler og sundhedsforsikringer. Dermed kan man jo sikre at vi igen får tilstande som før 2001. Altså at det kun er de meget velhavende der har adgang til behandling udenfor offentligt regi. Det er det man kalder at vi er solidariske.

Hvad tænker du om at nedlægge det politiske styre i regionerne ?

Børnehave som et hjem

Da jeg åbnede døren til  Rudolf Steiner Børnehaven i Humlebæk, mødte jeg duften af hjemmebag. det var bagedag. Børnene var samlet i stuen til sangleg. Glade børn i rundkreds med stearinlys i midten. Det var som om stuen var fyldt med harmoni, plads til "drengestreger" men på den gode måde. De små forklæder kom på og de små rykkede til spisestuen for hver, at forme sit eget brød til at tage med hjem. Herefter var det ud i sneen, hvor der blev serveret hjemmebagte boller med marmelader. Jeg var med til tag fat og sneboldkamp inden jeg gik ind i køkkenet (kontoret) for at tale med Kirsten, AnneMarie og Lis. Omgivet af 3 børn der hellere ville være inde, fik jeg indsigt i børnehavens drift og principper. Grundprincipperne er, at skabe omgivelser af tryghed, kærlighed og glæde i børns hverdag. Indlæring forgår på barnets principper og forceres ikke. Fællesskab om madlavning, rengøring, tøjvask, hugge brænde m.v. og masser af rytme. Til min overraskelse fandt jeg ud af at udgiften pr. barn er væsentlig lavere end i offentlige børnehaver.
Da jeg forlod børnehaven havde jeg en god fornemmelse i maven. Her er et eksempel på, hvad frihed kan medføre. I liberal Alliance ønsker vi mere frihed, mindre kontrol og bureaukrati. Naturligvis mener jeg ikke at alle børnehaver skal vær een kopi af Børnehaven i Humlebæk - men jeg kan godt lide tanken om at børnehaver har en identitet der passer til børn, personale og forældre i lokalområdet. Mener du  det muligt at sætte børnehaver fri for al den offentlige kontrol ?

Mere effektiv offentlig sektor

Grundlæggende mener jeg, at vejen frem til en effektiv offentlig sektor, er at der indføres management svarende til den vi kender i den private sektor.
Det handler om, at udvise ansvar og tillid. Lederene skal have mere frihed til at træffe beslutninger og de skal  have ansvar for at vi borgere får en god kvalitet for lavest mulig omkostning.
Med fokus på færre kontrolsystemer og mindre bureaukrati, vil vi hurtigt opleve højere arbejdsglæde hos offentlige ansatte. Sundhedspersonale, lærerne, politibetjent o.s.v., vil få tid til at udføre de opgaver de er uddannet til  - og brænder for at udføre. Og det til glæde for os borgere.

Cirkus offentlig administration

I dag mødte jeg en  bekendt i Netto. En kvinde netop rundet de 60 år, viljestærk og god humor. Hun arbejder med "fakturering" i  sundhedssektoren og siger:
"Der er noget jeg ikke forstår. Du vil afskaffe efterlønnen, men hvad så med en gammel krage som mig. Jeg sidder jo og kræver penge ind for behandlinger. Altså du ved jeg flytter udgiften fra en offentlig kasse til en anden. Det er faktisk røv kedeligt, men jeg får en rimelig løn. Nu vil de sgu fyre mig, for jeg kan jo gå på efterløn - og så flytter de jo også min lønudgift til en anden kasse. Men hvori er besparelsen? Hvorfor bruger de ikke hovedet og spørger mig, hvordan jeg kan bidrage til besparelser. Nå men det gider du ikke høre på, men altså de kan bare lade være med at skrive alle de regninger til sig selv og i stedet bruge mig til, at tage telefonen når folk ringer. Men nej de ansætter akademikere til at finde ud af hvorfor telefonen ikke bliver taget. Men det er jo kun fordi  vi skal skrive alle de regninger - til os selv. Nå tak for i dag - når jeg går på efterløn vil jeg forresten åbne mit kunstgalleri - du ved kun et par timer om ugen - ellers kommer "de" jo efter mig. God dag."


Så er det jeg tænker - mon der er andre der har samme oplevelser ?

Nej til planøkonomisk vækst

Det glæder mig, at så mange politikere har fokus på vækst. Imidlertid er der stor uenighed om, hvorvidt det skal være er offentlig eller privat vækst.



SF Drømmer om planøkonomi
S og SF har en vækstplan, der er baseret på offentlige investeringer. I seneste udspil vurderer partiet SF at kunne skaffe 75.000 arbejdspladser ved, at det offentlige fokuserer på de klassiske SF produkter. Vindmøller, vand- og miljøteknologi m.v. Nyeste skud på stammen er velfærd. Det er jo en sød tanke, men hvordan skaffer staten penge til mere velfærd og investering i miljø? I forvejen har staten for store udgifter i forhold til indtægter. Egentlig tænker jeg, at forslaget bærer præg af planøkonomisk vækst. Betal mere i skatter og afgifter og staten bestemmer hvordan endnu større andel af din løn skal anvendes.

Frihed skaber vækst og  innovation
Grundlæggende opstår privat vækst som følge af fri markedsøkonomi, hvor forbrugerne ønsker at bruge penge på produkter og service. Forbrugerne vælger hvornår og hvordan pengene anvendes. Beslutningen om køb kan afgøres på grundlag af pris, om det skal være økologisk, dansk produceret o.s.v. Hvis forbrugerne fravælger køb af bestemte produkter, må udbyderne udvikle nye produkter eller servicekoncepter, der sælger bedre. På den vis skabes et innovativt samfund med større udbud af  forskellige produkter. Det er frihed i min verden.
Forudsætningen for privat vækst er at forbrugerne har penge til forbrug. Derfor skal der være fokus på at nedsætte indkomstskatten, således at forbrugerne selv disponerer over den største andel af lønnen.

Hvem gør det godt?
Jeg tænker over hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på offentlig forbrug. Og ligeledes hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på privat forbrug. Hvad mener du ?

Lægerne dømmer patienter til døden

Lægerne på Herlev Hospital - og muligvis flere hospitaler - har udviklet et helt særligt regelsæt, der medfører, at patienten ikke må genoplives i tilfælde af hjertestop. Denne beslutning foretages i flere tilfælde uden, at patienter eller pårørende involveres. Det er helt grundlæggende etisk forkert og ulovligt, at lægerne afsiger dødsdom over patienterne.

Dødshjælp?
Det er vel i den forbindelse helt på sin plads også at diskutere aktiv dødshjælp, hvor en patient på grund af alvorlig livstruende sygdom ønsker at få lægehjælp til at afslutte livet. Det er ikke lovligt i Danmark at imødekomme ønsket om aktiv dødshjælp. Hvis en dødssyg patient ikke selv kan træffe beslutning om afslutning på livet, hvordan kan lægerne så?

Økonomi eller livskvalitet?
Det er svært at vurdere lægernes beslutningsgrundlag. Men risikoen, dokumenteret af TV2 News, er at lægerne udover hensyn til hvad der tjener patienten bedst også tager økonomiske hensyn, når beslutningen om genoplivning skal træffes. Kan samfundet vægte patienternes muligheder for etisk korrekt behandling på et økonomisk grundlag? I så fald, hvad skal kriteriet  for beslutningen være? 

Den Danske sundhedsmodel og fremtiden?
Med et offentligt sundhedsvæsen, der betales over skatten, mener jeg at alle der betaler sundhedsbidrag, har samme ret til behandling . På samme vilkår som hvis det var en privat forsikring, hvor  forsikringsselskaber ej heller kan differentiere patienter ud fra en økonomisk vægtning.
Sundere livsstil og udsigt til forsat forbedrede behandlingsmuligheder, vil helt naturligt medføre længere levetid - og det koster penge på sundhedsområdet. I så fald, det ikke er muligt at tilbyde visse behandlinger, må det være nødvendigt at etablere et regelsæt der sikrer at alle patienter behandles etisk forsvarligt og ud fra ens kriterier. Simpelthen for at bevare tryghed og tillid til sundhedssystemet. Hvordan er det muligt at sikre tillid og tryghed og skal der være økonomi indblandet?