tirsdag den 24. maj 2011

Oppositionen øger kørselsafgifter med kr. 2 Mia,.


Til stor skræk har jeg erfaret at S og SF ”lover” at skaffe 2 mia. kr. i ekstra indtægter ved at danne en betalingsring rundt om København. Provenuet skal anvendes til at nedsætte billetprisen til offentlig transport.
Det er da en god ide, at have ambitioner om at offentlig transport skal være billig. Imidlertid må fokus holdes på at udvikle den offentlige transport således at den bliver driftsøkonomisk billigere. Helt på samme vis som enhver anden erhvervsvirksomhed må udvikle og tilpasse produkterne således at forbrugerne oplever service og kvalitet for pengene. At nedbringe omkostningen med skatter og afgifter giver med sikkerhed ikke bedre driftsøkonomi- tværtimod.
Det er planøkonomisk tankegang at foreslå en betalingsring rundt om København. For at provenuet kan komme op i nærheden af de 2 mia. skal det koste mindst 30 – 40 kroner hver gang bygrænsen passeres.
En sådan ekstra afgift vil sikkert nok afholde nogle fra at tage bilen ind til byen, hvilket jo har været en mærkesag for S og SF gennem mange år.  Derfor har Borgerrepræsentationen også vedtaget skyhøje parkeringsafgifter.
Med en betalingsringsring vil fremtidens København blive en slags Østberlin før murens fald. Arbejdspladser vil rykke ud af byen og butiksdøden vil langsomt kvæle byen til fordel for omegnskommunerne og Malmø. Simpelthen fordi bilejere vil foretrække arbejdspladser uden for byen og søge til butikscentre udenfor København, hvor der endvidere tilbydes gratis parkering.
Må jeg anbefale oppositionen at tænke i planløsninger på en konstruktiv måde. Jeg forstår godt, at de mange biler opleves som et problem i visse del af byen. Men hvad har Københavns Kommune gjort for at løse det udover at stresse billisterne med både færre vejbaner og parkeringspladser ?
Det vil være oplagt at bygge en havnetunnel fra  Nordhavn til Holmen. På den vis vil bilister fra Nordsjælland, Østerbro, Emdrup, Gentofte, Bispebjerg, Søborg m.fl. spare masser af tid og Københavns Kommune vil opleve et kraftigt fald af gennemkørende trafik. Jeg er sikker på at bilisterne gerne vil betale kr. 25 for at spare 30 minutters transport hver vej.
Ligeledes vil det være oplagt at lade en privat aktør bygge et parkeringsanlæg ved Vesterport Station. Der er et kæmpebehov for parkeringspladser på grund af mange besøgende til Tivoli, Palads Biografen, Pumpehuset, Cirkusbygningen og rejsende med toget vil ligeledes have gavn af parkeringsanlægget.
Som vi kender det fra Oslo, er det en stor succes med trafik under jorden. Det er  hurtigt, sikkert og fri for sne. Hvorfor planlægges lignende ikke i København ?
Jeg er sikker på, at der er mange forslag til lignende forbedringer som kan gavne Københavns miljø  og ikke mindst spare bilisterne en masse energi og tid som kan bruges bedre.
Endelig vil jeg hilse Metroen velkommen i Hovedstanden og jeg glæder mig til udbygningen er færdig. Det er et godt tilbud om effektiv offentlig transport som er længe ventet. Imidlertid må byplanlæggere og politikere værne om danskernes frihed til selv at vælge den transportform der passer bedst, for at få dagligdagen til at fungere optimalt

1 kommentar:

  1. Det er det bedste indlæg jeg længe har læst!
    Det er første gang jeg skal stemme i år, og efter at have læst dette er der ingen tvivl hvem.

    Er ved at få nok af al den valg snak, men har hørt dine radio reklamer og nu besøgt siden her.
    Håber bare at dem der kommer til magten åbner for skyklapperne og lytter til en konstruktiv løsning.

    Hvis der bliver opført betalings ring i København, flytter jeg til Sverige eller holder mig ude af byen.

    SvarSlet