søndag den 28. august 2011

Landmine i folks privatøkonomi


Lejeloven er i dag alt for kompliceret og bør forenkles. Nok tjener ejendomsadministrationerne penge på det, men det koster dyrt for samfundet, boligselskaberne og for folks privatøkonomi.

torsdag den 18. august 2011

Hul i jorden - spild af dine penge ...


Flere sundvejene i Hellerup er nu for anden gang indenfor få måneder gravet op. Det vidner om en grotesk og respektløs økonomisk styring fra forsyningsselskaberne. Denne gang for at der kan installeres fjernevarme til borgerne. For få måneder siden var det udskiftning af vandledninger. Det er forbundet med særdeles store omkostninger at foretage gravearbejde i asfalt, hvorfor det er meningsløst at foretage to så relativt ens projekter med få måneders mellemrum. Hertil kommer månedlange trafikale problemer, samt de løbende gener som projekterne pålægger beboerne. Vejenes tilstand har i årevis været kritisabel som følge af manglende vedligeholdelse. Åbenbart er der ikke penge til vejvedligeholdelse. Men der er penge til to opgravninger  indenfor få månederu!
De her beskrevne anlægsprojekter er et desværre symptomatisk eksempel, der viser hvordan skatter og afgifter gør os til grin. Jeg vil arbejde for en langt mere resultatorienteret styring af det offentlige anlægsarbejder, som sikrer mindst mulig gene for borgerne, men også sikrer at borgerne får det højst mulige udbytte for de skatter og afgifter som borgene arbejder hårdt for at betale. Det skal ske via en mere strategisk planlægning, og en økonomisk styring som i langt højere grad fokuserer på effekten af de budgetter som er offentlig kontrolleret. 
Jeg har fået flere henvendelser fra bl.a. borger i København og Odense der oplyser om lignende vanvittig brug af borgernes penge.
Hvad synes du ? 

torsdag den 4. august 2011

Farvel Bureaukrati



Den offentlige sektor er gennem årtier og skiftende regeringer vokset konstant. Danmark har en af verdens største offentlige sektor, som kræver både skattekroner og arbejdskraft. Vi skal naturligvis have en offentlig sektor, som giver danskerne tryghed og sikkerhed i deres dagligdag.
Men vi må erkende at den offentlige sektor er blevet for stor. Bureaukratiet har langsom sneget sig ind i de offentlig kontorer og medvirket til at sagsbehandlingstiden er blevet længere og længere. Bunkerne vokser og vokser. Det virker som om, at de mange bunker medfører en række nye arbejdsopgaver. Nemlig at besvare henvendelser og klager fra utålmodige borgere. Udviklingen gødes med et stigende antal love, regler og cirkulære. Hertil kommer kontrolsystemer og rapporteringspligt. Eksempelvis kan nævnes ”Vejleding i at give et håndtryk”.
Har du oplevet det offentlige bureaukrati?