torsdag den 27. januar 2011

Mere effektiv offentlig sektor

Grundlæggende mener jeg, at vejen frem til en effektiv offentlig sektor, er at der indføres management svarende til den vi kender i den private sektor.
Det handler om, at udvise ansvar og tillid. Lederene skal have mere frihed til at træffe beslutninger og de skal  have ansvar for at vi borgere får en god kvalitet for lavest mulig omkostning.
Med fokus på færre kontrolsystemer og mindre bureaukrati, vil vi hurtigt opleve højere arbejdsglæde hos offentlige ansatte. Sundhedspersonale, lærerne, politibetjent o.s.v., vil få tid til at udføre de opgaver de er uddannet til  - og brænder for at udføre. Og det til glæde for os borgere.

Cirkus offentlig administration

I dag mødte jeg en  bekendt i Netto. En kvinde netop rundet de 60 år, viljestærk og god humor. Hun arbejder med "fakturering" i  sundhedssektoren og siger:
"Der er noget jeg ikke forstår. Du vil afskaffe efterlønnen, men hvad så med en gammel krage som mig. Jeg sidder jo og kræver penge ind for behandlinger. Altså du ved jeg flytter udgiften fra en offentlig kasse til en anden. Det er faktisk røv kedeligt, men jeg får en rimelig løn. Nu vil de sgu fyre mig, for jeg kan jo gå på efterløn - og så flytter de jo også min lønudgift til en anden kasse. Men hvori er besparelsen? Hvorfor bruger de ikke hovedet og spørger mig, hvordan jeg kan bidrage til besparelser. Nå men det gider du ikke høre på, men altså de kan bare lade være med at skrive alle de regninger til sig selv og i stedet bruge mig til, at tage telefonen når folk ringer. Men nej de ansætter akademikere til at finde ud af hvorfor telefonen ikke bliver taget. Men det er jo kun fordi  vi skal skrive alle de regninger - til os selv. Nå tak for i dag - når jeg går på efterløn vil jeg forresten åbne mit kunstgalleri - du ved kun et par timer om ugen - ellers kommer "de" jo efter mig. God dag."


Så er det jeg tænker - mon der er andre der har samme oplevelser ?






fredag den 21. januar 2011

Nej til planøkonomisk vækst

Det glæder mig, at så mange politikere har fokus på vækst. Imidlertid er der stor uenighed om, hvorvidt det skal være er offentlig eller privat vækst.



SF Drømmer om planøkonomi
S og SF har en vækstplan, der er baseret på offentlige investeringer. I seneste udspil vurderer partiet SF at kunne skaffe 75.000 arbejdspladser ved, at det offentlige fokuserer på de klassiske SF produkter. Vindmøller, vand- og miljøteknologi m.v. Nyeste skud på stammen er velfærd. Det er jo en sød tanke, men hvordan skaffer staten penge til mere velfærd og investering i miljø? I forvejen har staten for store udgifter i forhold til indtægter. Egentlig tænker jeg, at forslaget bærer præg af planøkonomisk vækst. Betal mere i skatter og afgifter og staten bestemmer hvordan endnu større andel af din løn skal anvendes.

Frihed skaber vækst og  innovation
Grundlæggende opstår privat vækst som følge af fri markedsøkonomi, hvor forbrugerne ønsker at bruge penge på produkter og service. Forbrugerne vælger hvornår og hvordan pengene anvendes. Beslutningen om køb kan afgøres på grundlag af pris, om det skal være økologisk, dansk produceret o.s.v. Hvis forbrugerne fravælger køb af bestemte produkter, må udbyderne udvikle nye produkter eller servicekoncepter, der sælger bedre. På den vis skabes et innovativt samfund med større udbud af  forskellige produkter. Det er frihed i min verden.
Forudsætningen for privat vækst er at forbrugerne har penge til forbrug. Derfor skal der være fokus på at nedsætte indkomstskatten, således at forbrugerne selv disponerer over den største andel af lønnen.

Hvem gør det godt?
Jeg tænker over hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på offentlig forbrug. Og ligeledes hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på privat forbrug. Hvad mener du ?

torsdag den 20. januar 2011

Lægerne dømmer patienter til døden

Lægerne på Herlev Hospital - og muligvis flere hospitaler - har udviklet et helt særligt regelsæt, der medfører, at patienten ikke må genoplives i tilfælde af hjertestop. Denne beslutning foretages i flere tilfælde uden, at patienter eller pårørende involveres. Det er helt grundlæggende etisk forkert og ulovligt, at lægerne afsiger dødsdom over patienterne.

Dødshjælp?
Det er vel i den forbindelse helt på sin plads også at diskutere aktiv dødshjælp, hvor en patient på grund af alvorlig livstruende sygdom ønsker at få lægehjælp til at afslutte livet. Det er ikke lovligt i Danmark at imødekomme ønsket om aktiv dødshjælp. Hvis en dødssyg patient ikke selv kan træffe beslutning om afslutning på livet, hvordan kan lægerne så?

Økonomi eller livskvalitet?
Det er svært at vurdere lægernes beslutningsgrundlag. Men risikoen, dokumenteret af TV2 News, er at lægerne udover hensyn til hvad der tjener patienten bedst også tager økonomiske hensyn, når beslutningen om genoplivning skal træffes. Kan samfundet vægte patienternes muligheder for etisk korrekt behandling på et økonomisk grundlag? I så fald, hvad skal kriteriet  for beslutningen være? 

Den Danske sundhedsmodel og fremtiden?
Med et offentligt sundhedsvæsen, der betales over skatten, mener jeg at alle der betaler sundhedsbidrag, har samme ret til behandling . På samme vilkår som hvis det var en privat forsikring, hvor  forsikringsselskaber ej heller kan differentiere patienter ud fra en økonomisk vægtning.
Sundere livsstil og udsigt til forsat forbedrede behandlingsmuligheder, vil helt naturligt medføre længere levetid - og det koster penge på sundhedsområdet. I så fald, det ikke er muligt at tilbyde visse behandlinger, må det være nødvendigt at etablere et regelsæt der sikrer at alle patienter behandles etisk forsvarligt og ud fra ens kriterier. Simpelthen for at bevare tryghed og tillid til sundhedssystemet. Hvordan er det muligt at sikre tillid og tryghed og skal der være økonomi indblandet?