torsdag den 18. august 2011

Hul i jorden - spild af dine penge ...


Flere sundvejene i Hellerup er nu for anden gang indenfor få måneder gravet op. Det vidner om en grotesk og respektløs økonomisk styring fra forsyningsselskaberne. Denne gang for at der kan installeres fjernevarme til borgerne. For få måneder siden var det udskiftning af vandledninger. Det er forbundet med særdeles store omkostninger at foretage gravearbejde i asfalt, hvorfor det er meningsløst at foretage to så relativt ens projekter med få måneders mellemrum. Hertil kommer månedlange trafikale problemer, samt de løbende gener som projekterne pålægger beboerne. Vejenes tilstand har i årevis været kritisabel som følge af manglende vedligeholdelse. Åbenbart er der ikke penge til vejvedligeholdelse. Men der er penge til to opgravninger  indenfor få månederu!
De her beskrevne anlægsprojekter er et desværre symptomatisk eksempel, der viser hvordan skatter og afgifter gør os til grin. Jeg vil arbejde for en langt mere resultatorienteret styring af det offentlige anlægsarbejder, som sikrer mindst mulig gene for borgerne, men også sikrer at borgerne får det højst mulige udbytte for de skatter og afgifter som borgene arbejder hårdt for at betale. Det skal ske via en mere strategisk planlægning, og en økonomisk styring som i langt højere grad fokuserer på effekten af de budgetter som er offentlig kontrolleret. 
Jeg har fået flere henvendelser fra bl.a. borger i København og Odense der oplyser om lignende vanvittig brug af borgernes penge.
Hvad synes du ? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar