mandag den 14. februar 2011

Sundhedsbidrag går op i røg

Hvem har ansvar for, at sundhedsbidrag bruges fornuftigt ?
I forbindelse med kommunesammenlægningen, blev det besluttet at nedlægge amterne og erstatte disse af 5 regioner. Hovedformålet med de 5 regioner er, at drive hospitalsvæsenet.
Det er tankevækkende at de 4 regioner har en rød ledelse, der politisk arbejder imod regeringens anvisninger. De 4 regioner definerer et højt serviceniveau og kort ventetid for at spare på udgifterne til privathospitaler som følge af behandlingsgarantien. Dette er begrundelse for at der er ansat flere folk i regionerne.
Problemet er imidlertid, at de 4 regioner administrativt ikke formår at få patienter behandlet indenfor behandlingsgarantien, hvorfor en stor del af patienterne alligevel henvises til privathospitaler.
min påstand at vi som borger betaler en dyr pris.

Retro Planøkonomi
Det er tankevækkende, at det er muligt at anvende så mange penge og ressourcer på at modarbejde hinanden.
 Jeg mener at den eneste vej ud af dette økonomiske vanvid er, at den politiske indflydelse alene varetages af folketinget. Altså at det politiske regionsvanvid nedlægges.
Det kan simpelthen ikke forsvares at et land med 5.500.000 indbyggere har en politisk struktur som ødelægger muligheden for en effektiv sundhedssektor.


Min frygt
Jeg har stor frygt for, at Rød blok vinder næste valg. Det vil være et startskud til, at alle kræfter og penge bruges på at sikre en monopoliseret hospitalssektor og udrensning af alt hvad der hedder privathospitaler og sundhedsforsikringer. Dermed kan man jo sikre at vi igen får tilstande som før 2001. Altså at det kun er de meget velhavende der har adgang til behandling udenfor offentligt regi. Det er det man kalder at vi er solidariske.

Hvad tænker du om at nedlægge det politiske styre i regionerne ?








Ingen kommentarer:

Send en kommentar