fredag den 21. januar 2011

Nej til planøkonomisk vækst

Det glæder mig, at så mange politikere har fokus på vækst. Imidlertid er der stor uenighed om, hvorvidt det skal være er offentlig eller privat vækst.



SF Drømmer om planøkonomi
S og SF har en vækstplan, der er baseret på offentlige investeringer. I seneste udspil vurderer partiet SF at kunne skaffe 75.000 arbejdspladser ved, at det offentlige fokuserer på de klassiske SF produkter. Vindmøller, vand- og miljøteknologi m.v. Nyeste skud på stammen er velfærd. Det er jo en sød tanke, men hvordan skaffer staten penge til mere velfærd og investering i miljø? I forvejen har staten for store udgifter i forhold til indtægter. Egentlig tænker jeg, at forslaget bærer præg af planøkonomisk vækst. Betal mere i skatter og afgifter og staten bestemmer hvordan endnu større andel af din løn skal anvendes.

Frihed skaber vækst og  innovation
Grundlæggende opstår privat vækst som følge af fri markedsøkonomi, hvor forbrugerne ønsker at bruge penge på produkter og service. Forbrugerne vælger hvornår og hvordan pengene anvendes. Beslutningen om køb kan afgøres på grundlag af pris, om det skal være økologisk, dansk produceret o.s.v. Hvis forbrugerne fravælger køb af bestemte produkter, må udbyderne udvikle nye produkter eller servicekoncepter, der sælger bedre. På den vis skabes et innovativt samfund med større udbud af  forskellige produkter. Det er frihed i min verden.
Forudsætningen for privat vækst er at forbrugerne har penge til forbrug. Derfor skal der være fokus på at nedsætte indkomstskatten, således at forbrugerne selv disponerer over den største andel af lønnen.

Hvem gør det godt?
Jeg tænker over hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på offentlig forbrug. Og ligeledes hvilke lande i verden der har sund økonomi og fornuftig velfærd som er baseret på privat forbrug. Hvad mener du ?

1 kommentar:

  1. Dødshjælp betyder efter min mening hjælp til at dø, ikke at forveksle med aktiv dødshjælp hvor man i det godes navn afliver patienter, (blev benyttet under nazismen).
    Egentlig tror jeg ikke det er rimeligt at be en syg og svag person om at tage stilling til om vedkommende skal genoplives. Genoplivning er ikke en sikkerhed for et godt liv efterfølgende, det kan være smertefuldt for patienten at blive genoplivet.
    Vi er endnu ikke blevet udødelige, og jeg tror at langt de fleste læger ønsker at hjælpe og lindre.
    Jeg kan ønske mig at hospitalerne vil tillade vågekoner(frivillige), hvor der ikke er pårørende som kan være hos den døende.

    SvarSlet